Golfhæftet Trophy i SGK

 |

Lørdag den 29. juni var Sindal golfklub vært for dette års Golfhæftet Trophy – nordens største par-turneringen, hvor vinderen går videre til finalen på Bro Hof Slott GC den 15 juli.

Der var tilmeldt 56 spillere fordelt på 28 hold og solen skinnede fra en næsten skyfri himmel – desværre med lidt blæst til at give spænding på runden.

Kl. 09.30 slog de 56 deltagere ud på forskellige huller i en gunstart – og godt 4,5 timer senere var alle inde og kunne tage for sige af koteletter, pølser, salat og kartoffelsalat – tilberedt af grillmester Jesper Billund.

Der var nærmest flaget på alle 4 par-3 huller og som en ekstra præmie ville den der kom nærmest pinden af alle vinde et par FootJoy-sko efter eget valg – denne præmie gik til Jan Jakobsen med flotte 91 cm. fra hullet – stort tillykke til Jan for den præstation.

Efter spisning og hygge på terrassen var det tid til præmieoverrækkelse og der var flotte præmier til de 8 bedste – og trods det blæsende vejr var der meget flotte scores.

  1. Daniel Jensen og Martin Mango 43 point
  2. Kristian og Lisbet Kveiborg 39 point
  3. Gunnar og Else Buchhave 39 point
  4. Ulla og Leif Magersholt 38 point
  5. Allan Lund Nielsen og Karen-Marie Mortensen 37 point
  6. Niels P. Konnerup og Jan Jakobsen 35 point
  7. Torsten og Kirsten Christensen 35 point
  8. Agnethe og Niels Ole Jensen 35 point

Stort tillykke til de mange vindere og til Daniel og Martin med turen til Bro Hoff i Sverige.

Efter endt præmieoverrækkelse var det tid det sædvanlige hurra råb for Sindal Golfklub og Golfhæftet Trophy afsluttende med det verdenskendte SGK.