golfklubben (1)
previous arrow
next arrow

DK-turneringen.

 |

I weekenden spillede SGKs hold i DK-turneringen.

SGK har 4 hold, 3 herrehold og 1 damehold.

Lørdag var tre af holdene taget til Frederikshavn for at spille. Dameholdet i kval.rækken startede først. Det viste sig at blive en tæt match, som knebent blev tabt 4-5. Linea og Carina vandt sikkert deres singler.

Herreholdet i 5. division vandt forholdsvis sikkert 3-9 (dog med 3 matcher op ad hul 18) og fulgte dermed op på sejrsrækken fra første spilleweekend. Stærkt at holde hovedet koldt og lukke matcherne.

Herreholdet i 3. division var på forhånd stillet over for en hård opgave. Frederikshavn stiller med et hold, hvor gennemsnittet af deres hcp. er omkring 0. Frederikshavn viste sig også stærkest og vandt 9-3. Brian og Kasper vandt flot deres foursome.

Herreholdet i kval.rækken var lørdag i Hjørring og spille. Hjørring var desværre for stærke, og SGK måtte se sig slået 12-0.

Søndag spillede alle hold hjemme.

Damerne var igen ude i en tæt match, denne gang mod Dronninglund. Matchen endte 4-5 til Dronninglund. Freja og Carina vandt sikkert deres singler.

Herrerne i 3. division spillede mod Aabybro. Forventningen om sejr udløstes desværre ikke, da matchen endte 6-6. Singlerne blev sikkert vundet af Otto, Kim og Thomas.

Herrerne i 5. division havde med en sejr og et uafgjort resultat i puljens anden match mulighed for at rykke op i 4. division. Det blev en sikker sejr til SGK på 9-3. Igen flotte sejre i singlerne af Kenneth, Allan og Peter samt en afgørende foursome-sejr af Morten og Henrik.
Den anden match i puljen endte ikke uafgjort, så champagnen kommer på køl indtil næste spilleweekend.

Herrerne i kval.rækken spillede hjemme mod Aabybro. Det blev til et nederlag på 3-9. Der var flere tætte matcher. Kasper og Tobias sikrede point til SGK.

Næste spilleweekend er den 8.-9. august. Herreholdene i 3. og 5. division har begge mulighed for at vinde deres pulje og rykke op/spille om oprykning. Ganske imponerende af en lille klub som Sindal.

Er du interesseret i at deltage i sportsudvalgets aktiviteter, evt. spille på et af klubbens hold?

Læs mere her: https://sindalgolfklub.dk/udvalg/sportsudvalg