Klubmesterskaber i Sindal Golf Klub

 |

I weekenden var der klubmesterskaber i Sindal Golf Klub og vejrguderne havde i løbet af ugen sagt der ville komme op imod 50 mm regn lørdag.

Heldigvis fik de ikke ret og lørdagens match forløb uden afbrydelser. Der kom dog vand ned fra oven – men slet ikke i de mængder, der var lovet.

Lørdagens første runde forløb uden de store problemer, og alle kom nogenlunde tørskoet ind – og scores var fine hele vejen rundt – og spille tempoet var fint.

Søndag havde vejrguderne så sørget for et forrygende sensommervejr – med høj sol og blå himmel da turneringen begyndte og det holdt hele vejen igennem matchen – der var virkelig flotte scores og et godt spilletempo – stor ros til alle spillere.

Efter runderne lørdag og søndag skulle klubmesteren afsløres i vores mange rækker og det foregik udenfor i smukt solskinsvejr – vi oplyser ikke telefonnummeret til vejrguderne, men turneringens ledelse må åbenbart kende det.

I vores Herre Senior række måtte man ud i omspil for at finde vinderen, og efter et huls omspil kunne Jørgen Hove kåres som klubmester foran John Christensen

Klubmestre i alle rækkerne blev:

Junior-rækken:

  1. Simon Bøgh 192 slag
  2. Simon Larsen 215 slag
  3. Magnus Stubben 224 slag

Herrer veteran:

  1. Leif Magersholt
  2. Erik Jensen
  3. Mogens Ellegaard Peterse

Damer Veteran:

  1. Lisbet Kveiborg
  2. Ellen Pedersen
  3. Kirsten H. Christensen

Herre Senior:

  1. Jørgen Hove
  2. John Christensen
  3. Brian Ejsing

Dame Senior:

  1. Ulla Kirk
  2. Grethe Rømer
  3. Lone Fjeldgaard

Damer:

  1. Carina Lykke Eriksson
  2. Freja R. Poulsen
  3. Lene Gudiksen

Herrer:

  1. Kim Kronborg
  2. Otto Sort
  3. Casper Svendsen

Dagen sluttede som altid med et trefoldigt leve for de nye klubmestre og Sindal Golf Klub efterfulgt af det verdensberømte SGK.