Banen holdes fortsat lukket indtil Skærtorsdag den 09.04. hvorefter den så er åben for spil med 2 bolde og kun af klubbens egne medlemmer. Banen åbnes kl. 08.30 alle dage.
Vi må desværre fortsat fastholde banelukning indtil den 09. april. Vi har forsøgt at tage hensyn til vores personale og følge folketingets anvisninger i hele Corona perioden, hvilket har medført at kun Susanne Olsen samt vores nye elev Jonas er de eneste har været på arbejde. Resterende personale er hjemsendt og vil være det indtil efter påske. Arbejdsdagen planlagt til lørdag den 21.03. med mere end 50 tilmeldte blev også aflyst / udsat. Med denne kraftige underbemanding i hele opstartsfasen mangler der meget i at banen kan åbnes umiddelbart, og vi har også et stort hensyn at tage til vores ansatte samt de enkelte frivillige som skal kunne arbejde på banen uden kontakt både direkte og indirekte med spillere.
Det er kun banen som åbnes delvist for klubbens medlemmer, og kun for 2 bolde, som SKAL være bestilt i golfbox. Mødetid tidligst 10 minutter inden start. Alle træningsfaciliteter vil fortsat være lukket. Det samme gælder klubhus med tilstødende bygninger. Alle toiletter vil være lukket, og ophold på terrasse samt andre bænke og borde er ikke tilladt. Put med flaget i, og bolden kan samles direkte op, da hullet er forhøjet med en skummembran. Scorekort vil forefindes i starter huset ved hul 1.
Reglerne er enkle og lette at efterkomme – og med håbet at der udvises gensidigt hensyn ønskes i alle nogle gode golfdage, samt en rigtig god påske.
God fornøjelse / Sindal Golf Klub
Bestyrelse og greenkeepere.