Nærmest hullet Pink Cup 2018

Pink Cup 2018

 |

Søndag den 27. maj blev der spillet match – Pink Cup – i Sindal Golf Klub. Matchen blev spillet som en støtte til Kræftens Bekæmpelse, idet hver spiller betalte kr. 150,- for at deltage. Dette beløb går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse som støtte til kampen mod brystkræft. I dagens anledning var dele af banen og klubhuset klædt i pink, idet der var balloner og papirflag i denne farve i massevis i og omkring klubhuset. Der var i alt 75 deltagere i matchen, og deres betaling tillige med andre indsamlede midler betyder, at klubben kan sende et beløb på ca. 13.000 kr. til Kræftens Bekæmpelse. Bl. a. var der auktion over et kunsttryk af Troels Trier, som var skænket som støtte til arrangementet.

Matchen blev gennemført i et fremragende vejr, idet der var et tyndt skydække for solen, således at temperaturen var omkring behagelige 22-23 grader. Samtidig var alle deltagere ualmindeligt godt motiveret for et godt resultat, så der blev leveret gode scorer hele vejen rundt. Deltagerne spillede i 4 grupper med 18-19 i hver gruppe. Der var præmier til de 10 bedste i hver række, ligesom der var præmier for at komme nærmest hullet på banens 4 korteste huller. Endelig var der præmie for det længste drive på banens lange hul 5. Præmierne var skænket af Kræftens Bekæmpelses sponsorer samt følgende lokale sponsorer: Super Brugsen, Matas, Bageriet Ingeborg, Blomster og Gaver – alle Sindal samt Fru Jensens blomster, Måstrupvej.

Dagens vindere blev:
Nærmest hullet for damer: Hul 2 og hul 11 blev begge vundet af Henriette Christoffersen med en afstand til hullet på henholdsvis 5,55 m og 2,02 m.
Nærmest hullet for herrer: Her vandt Thomas Rædkjær på hul 8 med en afstand på 9,43 m og Michael Jørgensen på hul 16 med en afstand på 2,61 m.
Længste drive på hul 5: Hos damerne vandt Gitte H. Knudsen og hos herrerne Peter Sønderskov.

Og vinderne i de enkelte rækker:
Række A: Nr. 1 Leif Magersholt 35 point, nr. 2 Carina Lykke Eriksson 35 point og nr. 3 Susanne Nielsen 33 point.
Række B: Nr. 1 Hans Chr. Nielsen 40 point, nr. 2 Hans Chr. Petersen 40 point og nr. 3 Svend Mortensen 37 point.
Række C: Nr. 1 Flemming Arentoft 42 point, nr.2 Gitte Knudsen 41 point og nr. 3 Henning Bech Jensen 36 point.
Række D: Nr. 1 Jonas Norup 60 point, nr. 2 Morten Jensen 42 point og nr. 3 Lisbeth Christensen 41 point.

Matchen som var arrangeret af Anne Marie Ovesen, Helle Andersen og Annemarie Johansen blev afsluttet med det traditionelle 3-foldige HURRA for Sindal Golf Klub efterfulgt af et rungende SGK!