Tur til Mallorca 2018

 |

I uge 43 var vi 36 golfspiller + 1 enkelt ikke-golfspiller som tog turen ned til Mallorca for at få lidt varme samt spille lidt golf. Vi må starte med at sige, at vi var ekstremt heldige med vejret – ugen før vi kom regnede det – og præcis i den uge vi var der havde vi det smukkeste og varmeste solskinsvejr – ikke en dag under 23 grader og den toppede på vores sidste spilledag med 26,5 grader (jeg ved ikke hvor Torsten og Kristian har fundet nummeret til vejrguderne).

Da vi ankom fredag aften/nat skulle vi tjekke ind – det skulle vise sig at være det sværeste opgave på hele turen (det tog over to timer at tjekke 36 personer ind på hotellet) – så vi var alle en smule trætte da vi endelig kom til ro.

Lørdag var der nogle der var ude at golfe en ekstra runde på Real Golf de Bendinat – andre hyggede med gåtur til stranden, eller nød en kølig øl ved poolen.

Søndag havde vi første golfdag for alle – vi spillede en flot bane Son Vida – den var noget våd efter regnvejret – men en smuk bane og svær (dog ikke for alle) – lidt specielt at skulle slå sit udslag ca. 20 meter fra terrassen, hvor folk sad og hyggede sig.

Mandag spillede vi Son Muntaner – igen en virkelig smuk bane og jeg tror alle var enige om, at det var en skam det ikke var den vi skulle besøge to gange – den var udfordrene og svær men ikke umulig at knække.

Tirsdag havde vi fridag – den blev tilbragt ved poolen, i byen, på stranden, i Palma eller hvad folk nu lavede…:)

Onsdag spillede vi Son Quint en flot bane men slet ikke på niveau med de to andre og udenoms arealer bar præg af, at de er igang med noget renovering og omlægning – banen lå i samme smukke natur som de andre – og den er bestemt værd at kigge på 🙂

Torsdag var sidst golfdag vi spillede par-match på Son Vida – det gik bedre for nogen end for andre og en spiller brillierede med hele 41 point (godt gået Allan Lund Nielsen).

Om aftenen var der præmieoverrækkelse til vinderne af den gennemgående turnering og parmatchen – samt diverse uddelinger.

Vinderne af den gennemgående turnering på de tre baner blev:

  1. Kenneth Mel Jensen / Helle Andersen
  2. Peter H. Sønderskov / Jonna Barkholt
  3. Leif Magersholt / Lisbeth Kveiborg
  4. Kristian Kveiborg / Lise Nielsen
  5. Torsten G. Christensen / Lene Nielsen
  6. Hans Chr. Nielsen / Lisbeth Christensen
  7. Kent Budolfsen / Helle Hove

I parmatchen blev der spillet i to rækker og her vandt i A-rækken Jonna og Jørgen Barkholt i B-rækken Allan Lund Nielsen og Anni Jensen.

Præmieoverrækkelsen sluttede selvfølgelig med hurraråg og SGK.

Fredag var der hjemrejse fra en fantastisk tur – hjem til kulde, sne, regn, hagl og hvad der nu venter.

Desværre blev en ellers dejlig veltilrettelagt tur skæmmet af et uheld den allerførste dag, da Grethe Rømer faldt ned af trappen og kom til skade med sin fod – Grethe og Helge valgte at tage hjem om mandagen, så Grethe kunne komme på hospitalet i Danmark – hun blev opereret om onsdagen – det var en rigtig rigtig træls måde at starte en ellers superhyggelig tur på, men Grethe har det godt – foden er dog øm.

En stor tak skal lyde til turledelsen fra alle der har været med på turen og vi glæder os til 2019 – hvor turen end går hen.