Under Par Challenge i Sindal Golf Klub

 |

Lørdag den 5. august lagde Sindal Golf Klub bane til Golfamores store Under Par Challenge, hvor vinderen gik videre til den store finale på Schloss Breitenburg.

Efter den megen regn der er faldet i juli måned (den vådeste juli i historien), så var turneringsledelsen en smule bekymret over både hvor mange deltagere der ville tilmelde sig – men også om vejret nu holdt tørt.

Begge dele blev gjort til skamme – der var 60 deltagere – 30 hold tilmeldt turneringen og vejret holdt tørt hele dagen – dog var der lidt blæst – men hellere det en 4,5 timer i regnvejr.

Der var orientering på terrassen kl. 9, hvor Turneringsledelsen og Kim fra Golfamore fortalte om både banen og spilformen – banen står flot og det er dejligt at vise den frem til de gæster som deltog i turneringen.
Spilformen var en Greensome – hvor begge spillere slår ud fra Tee og herefter vælges den bedste – hver spiller skal bruge deres drive 6 gange og herefter er der 6 valgfri. Spillehandicappet beregnes 60% af den bedste spiller og 40% af den dårligeste spiller.

Efter orienteringen gik de mange hold ud og startede runden kl. 9.30 – spillet flød fint og efter små 4 timer var alle inden og der var grillet koteletter og pølser samt kartoffelsalat til dem der havde bestilt mad.

Efter maden var der præmieoverrækkelse – og der var mange flotte præmier til de ni bedste – samt nærmest hullet hvor den der kom tættest på på alle par-3 hullerne vandt et par sko fra Footjoy.

Resulter:

  1. Henrik Wittorff Kristiansen / Kristina Wittorff Kristiansen 43 point
  2. Thomas Petersen / Birgitte Jacobsen 43 point
  3. Jack Moll Petersen / Kim Rehnberg 41 point
  4. Henrik Møller Pedersen / Birgitte Juul Pedersen 41 point
  5. Mikael Gregersen / Gitte Pedersen 40 point
  6. Preben Larsen / Gitte Iversen 40 point
  7. Alexander Svaneborg / Mikkel Svaneborg 40 point
  8. Henrik Thomsen / René Graugaard 39 point
  9. Otto Sort / Helle Scheuer 38 point

Det er sådan i Sindal Golf Klub at det er laveste handicap der vinder ved pointlighed.

Nærmest hullet:

Hul 2: Otto Sort med 1,26 meter
Hul 8: Heidi svaneborg med 7,35 meter
Hul 11: Helle Kristensen med 1 meter
Hul: 16: Heidi Svaneborg med 3,19 meter
FootJoy skoene blev vundet af Helle Kristensen med 1 meter til pinden.

Stort tillykke til alle vinderne.

Efter præmieoverrækkelsen blev dagen som altid slutte af med et 3-foldigt leve for Sindal Golf Klub og Golfamore efterfulgt af det berømte SGK.